Verdens første elsker

1. Verdens første elsker
   kaldte lyset frem,
   tændte åndens lys i kroppen,
   gav os denne jord til hjem;
   gav os kærlighedens gave
   som en bid af  Edens have,
   som et sus af evighed.
   Gud er ånd. Gud er lys.
   Gud er kærlighed.
2. Verdens første elsker
   satte livet ind
   for at fri os fra det onde
   og forære os sit sind.
   Om den kærlighed, som drev ham,
   gav de vidner, som beskrev ham,
   hele verden god besked.
   Gud er ånd. Gud er lys.
   Gud er kærlighed.
3. Den, der ikke elsker,
   kender ikke Gud.
   Har vi gods og magt, men støder                                                  
   nødstedt bror og søster ud,
   er vi udenfor og fatter
   ikke hjertets påskelatter;
   fatter intet, skønt vi ved:
   Gud er ånd. Gud er lys.
   Gud er kærlighed.
4. Den, der elsker, kender
   frygten dag og nat
   for at svigte sine kære,
   for at skilles fra sin skat,
   kender lykken, sorgen, smerten,
   og sit ansvar her i verden,
   står med ærefrygt og ved:
   Gud er ånd. Gud er lys.
   Gud er kærlighed.
5. Verdens første elsker
   åbenbarer Gud,
   driver frygten ud og lyser,
   når min lampe brænder ud.
   Den fortabte søn og datter
   favner han med fest og latter
   nu og i al evighed.
   Gud er ånd. Gud er lys.
   Gud er kærlighed.

Hans Anker Jørgensen 1997 og 2006
Melodi: Merete Wendler 1998