Vær stille himmel, hav og jord!
- Vær stille himmel, hav og jord!
Vær stille præst, mobil og kor!
Stands gråd og skrig! Stands klokkeklang,
i mørket høres englesang! - Er huset koldt, er krybben tom,
er magten kejserens i Rom,
er alting mørkt og gudsforladt,
der er dog englesang i nat. - En sang så stærk, skønt den er svag,
at du blir fuld af velbehag,
men kun i stilhed høres den,
og kun til mildhed fører den. - Af mørket vokser sangen ud,
de synger: Ære være Gud!
Fra himlen daler sangen ned:
Et barn er født! På jorden fred! - En stjerne over krat og stald
forkynder lydløst kongens fald.
Der hviskes i Jerusalem:
Et barn er født i Betlehem. - I folkets dyb, i telt og skur,
i fangekældre med tortur,
blir rygtet til en sang, et råb:
Nu kom han, hele verdens håb! - Tre vise konger synger med:
Et barn er født. På jorden fred!
Hvad ingen videnskab har set,
er nu i nattens mørke sket: - Den højes søn fra himlens slot,
hvor alt er smukt og trygt og godt,
er på sin store frierfærd
ved Guds mirakel landet her. - Han ofrer alt for at befri
os ud af angst og slaveri.
Nu drikker han af moders bryst
vidunderkraft til heltedyst. - Det barn vil kongen slå ihjel,
for han tør ikke se sig selv
i lyset af den kærlighed,
som himmelprinsen kommer med. - Men, se den dreng, hvor er han kær!
Nej, se hans fingre! Se hans tæer!
Marias søn af himmelsk rod!
Guds kærlighed i kød og blod! - Og Josef putter ham, se dér:
Fra krybben frier han til enhver.
Jeg kysser blidt hans lille fod,
og engle synger i mit blod: - Nu er der håb, nu blir der kamp.
Snart viger mørkets støvletramp.
Snart raser kampen jorden rundt,
den står imellem godt og ondt. - Fra jul til påske fører han
sin frihedskamp i hjertets land.
Hans våben er eksemplets magt,
han gør det gode, han har sagt. - Og kampen står i hjertets muld
imellem hvedekorn og guld,
imellem mildhed og foragt,
imellem sang og våbenmagt. - Han gør sig selv til vin og brød,
til liv for mennesker i nød,
til sol for Washington og Rom,
til sang i os, hvis sjæl er tom. - En bøddel, der er hård og ond,
må slå sig på sin egen mund.
Af hjertets sten vil sangen frem:
Et barn er født i Betlehem. - Og Sørens far, der tjente sit
på andre menneskers fallit,
betaler skat og punger ud,
og synger: Ære være Gud! - Og loftets nisse, der var sær,
og så en rotte i enhver,
han koger grød af al sin ris
og deler rundt til Himlens pris. - Selv verdens ondskabsindustri
blir standset af den melodi,
der løfter op og sætter fri
til virksomhed med godhed i. - Og Fanden råber i panik:
”Til helvede med den musik!”,
så kejseren i dødens kval
blir vækket af sin nattergal. - Og hver af os - som død og liv
har skilt fra barn, fra mand, fra viv,
fra far, fra mor - er budt som gæst
til samme store julefest. - Det bedste er nu - i mit fald,
med alt mit møg, min lugt af stald,
min angst, mit sprog
og mit begær:
Han elsker mig sgu´, som jeg er. - Så syng mit hjerte, syng i kor
med engle, himmel, hav og jord:
Du Soles Sol, velkommen her!
Den mørke nat forgangen er!
Hans Anker Jørgensen 2006
Melodi: Louise Adrian.
Findes i 'Frømandens Kys', Unitas 2006
Indsunget af ”Fangekoret