Salme

Sommersolen skinner

  1. Sommersolen skinner
    klar til dagens dans.
    Unge mænd og kvinder
    binder blomst i krans
    Skovens gøge kukker,
    gamle hjerter sukker
    dybt af sorg og lyst.
    Hvide skyer driver;
    himlen spår, det bliver
    alle tiders høst!
  2. Tog og jul og skinner
    synger rejsesang;
    børn med røde kinder
    hejser flag på stang.
    Sommerfugle danser,
    par med åbne sanser
    kysser, knuser, ler!
    Kærlighed forynger.
    Himlens lærker synger.
    Æbleblomster sner.
  3. Bondegårdens svaler
    kvidrer dagen lang.
    Dybe haves hvaler
    synger samme sang.
    Alle vindes susen,
    alle bølgers brusen,
    folkenes musik
    er en sang, som hylder
    Himlen, som vi skylder
    Jorden, som vi fik!

Hans Anker Jørgensen og Merete Wendler