Søger du mod fjerne havne

1. Søger du mod fjerne havne
   efter guld og røgelse,
   vil du se, på tusind favne,
   noget, som et spøgelse.
   Som et lys, der lydløst følger
   skibets farefulde færd,
   kommer det på nattens bølger
   undertiden ganske nær.
2. Når de store have stiger,
   og din nabos skib går ned,
   og I danser, mens de skriger,
   følger skyggelyset med.
   Der er huller i dets hænder,
   i dets hjerte dybe sår.
   Det er hul i ho'det, venner,
   at I ingenting forstår.
3. Kan det lys vel være andet
   end min spøgefulde ånd.
   Hvem sku´ ellers gå på vandet
   med en udstrakt hjælpehånd.
   Selv på dødens oceaner
   færdes jeg på sikker grund,
   jeg  kan danse på vulkaner,
   jeg er nær i hver en stund.
4. Jeg er nær, når livet lykkes
   i de kæres sammenkomst.
   Jeg er nær, når kisten smykkes
   med en ynglings yndlingsblomst.
   Jeg er med i statistikken
   over unge, hængte mænd.
   I kloakken, på klinikken,
   overalt går jeg igen.
5. Jeg er med jer alle dage,
   alle mørke nætter med.
   Jeg er mægtig, i de svage,
   til at rive mure ned.
   Det er altid mig, der er den,
   når I leger syndebuk.
   Jeg går ind for dig og verden;
   jeg gør dig og verden smuk.
6. Jeg er sjælen i kritikken
   af et destruktivt system.
   Jeg er inde i musikken;
   jeg tar fat på dit problem.
   Det er mig, der protesterer,
   når de mindste mangler brød.
   Skønt jeg ikke eksisterer,
   må du tro mig for min død.
7. Jeg er med i dine tanker,
   når de flyver i det blå.
   Jeg er med på korsets planker,
   det må alle lide på.
   Jeg er med i alles smerter,
   jeg er kroppens sjette sans.
   Lad mig bo i jeres hjerter;
   tag mig med i jeres dans.
8. Jeg kan danse på vulkaner,
   jeg kan kysse med din mund.
   Under dødens oceaner
   har jeg rod på sikker grund.
   Når den store stormflod stiger,
   og selv Noas Ark går ned,
   skal I bygge høje diger
   af min dybe kærlighed.
9. Kommer du fra fjerne lande
   tung af guld og røgelse,
   vil du se, på nære vande,
   mig - og intet spøgelse.
   I min favn er tusind favne.
   Evigt liv er i min ånd.
   I mit navn er alle navne.
   Dumme-Peter, tag min hånd!

Hans Anker Jørgensen 1989 og 2016
Melodi: Robert Norman: ”Livet er en morgengave”,
Willy Egmose eller
Mogens Jensen.