September, du blå åbenbaring

1. September, du blå åbenbaring
   af højtid og dybde og fryd,
   din himmel, dit hav, din erfaring,
   du skønne, hvad skal du med snyd?
2. Dit navn lyver syvende - juli,
   som sagde du fyrre for tres,
   som om evig ungdom var mulig,
   og løgn kunne gøre tilfreds.
3. September, du indiske sommer,
   forund mig til afsked et kys,
   der smager af æbler og blommer
   - et kys, før dit skib står til søs.
4. Du niende måned med veer,
   hvor livet mod døden tar fart,
   i dig kan en blind blive seer,
   for mig gør du lysende klart:
5. Er alt, hvad jeg elsker i livet,
   mig selv og mig selv og mig selv,
   er tomhedens helvede givet
   med døden, der slår mig ihjel.
6. Men får jeg et kys af den frømand*,
   der sætter sit liv ind, rebelsk,
   da går jeg med ham over søvand,
   og har evigt liv i hans: Elsk!
7. Hans lys er i morgenens frue,
   der stråler i naboens bed.
   Han ånd er i regnbuens due,
   der tilsiger verden Guds fred.
8. Hans ark er af kærlighed tømret
   med plads til hver levende sjæl.
   Han siger: Vær ikke bekymret!
   Jeg kysser dig aldrig farvel!

Hans Anker Jørgensen 2005
Melodi: Merete Wendler: Jeg kender en vingård
eller Caroline Friderichsen

Alternativ titel: Frømandens Kys