Når jubelen stiger
- Når jubelen stiger fra bakker og dale,
fra skov og fra sø,
når duerne kurrer, en frø holder tale,
og ingen skal dø,
da ringer en klokke, en engel, der driller:
Gud give jer lykke, til døden jer skiller! - Når natten gir træerne kroner af guld, før
de ribbes af storm,
når fuglene tier, og tavshed og kulde
gør angsten enorm,
når tiden har mørke og død i sin pose,
da synger et hus om den yndigste rose. - Da synger det hus, hvor vi nu er til stede
med alle som tolk,
om barnet, der fyldte sin krybbe med glæde
til hele sit folk.
Om frierens kur til de syge og bange.
Om tro for hver enkelt og håb for de mange. - Om troen, der er som at stå kæmpestor med
en nyfødt i favn,
og føle sig lille, for far eller mor blev
en del af ens navn,
og hviske af glæde sin tak for den lille,
og bede om hjælp ved miraklernes kilde. - Om håbet, om bøn til den himmelske ørn, der
er due af ånd,
hvis rede er jorden, der myldrer med børn, der
har brug for en hånd.
Og svaret fra himlen: ”I elskede, kære!
Tag hånd om hinanden! Brug øjne og pære! - Se hveden, hvis korn giver liv ved at falde
i jorden og dø!
Husk hyrden, der satte sit liv til for alle
de vildfarne frø!
Og hør, hvad der vækker et agern til live:
Af jord er du kommet! Til jord skal du blive! - Se træet, der vokser af kors og af agern
og himmelske ord,
med hvede og druer, den signede dag og
det evige bord,
hvor fortid forsones og festen begynder,
når mesteren spiser med tolder og synder.” - Lad festen begynde! Skænk bægrene fulde!
Tak Gud i det blå!
For kronen af tjørn og de kroner af guld, du
gir træerne på!
For kys og for kærtegn. For Fadervors briller.
For pladser ved bordet, når døden os skiller.
Melodi: Bernhard Christensen 1965: Det var kun en drøm
(Som DDS 162 og 249)
Festsalme til Hald Ege Kirkes 40års jubilæum 2007. Hald Ege er vokset op omkring ”Folkekuren” i egeskoven syd for Viborg ved Hald Sø og Dollerup Bakker.