Mit hjerte altid vanker

1. Mit hjerte altid vanker
   i Jesu føderum,
   der samles mine tanker
   i deres hovedsum,
   der er min længsel hjemme,
   der har min tro sin skat,
   jeg kan dig aldrig glemme
   du store julenat.
2. Den mørke stald skal være
   mit hjertes frydeslot,
   der kan jeg daglig lære,
   hvad der gør sjælen godt;
   og jeg kan bedst besinde
   mig på Guds gaver, når
   min Jesu krybbes minde
   mig ret til hjertet går.
3. Men hvad skal jeg dog sige,
   når jeg må tænke på,
   at Gud af Himmerige
   i stalden ligge må,
   at Himlens fryd og ære,
   det levende Guds ord,
   skal så foragtet være
   på denne grumme jord?
4. Der sku ha blitzet lyn, og
   han burde være lagt
   i seng med silkedyner
   og gylden æresvagt .
   Ham skulle engle svøbe
   i lyset som et bånd,
   og konger skulle løbe
   at kysse på hans hånd.
5. Men Jesus får sit leje
   i denne gode jul,
   hvor tiggere de plejer
   at søge læ og skjul!
   Det var end ej hans eget,
   det hø, hvori han lå.
   Han havde ej så meget,
   han kunne ligge på.
6. En svale har sin rede,
   en ræv sit trygge bo,
   en spurv skal ikke lede
   om nattely og ro.
   En løve har sin hule,
   hvor den til ro kan gå.
   Skal sig min Gud da skjule
   i andres stald og strå?
7. Nej kom, jeg vil oplukke
   mit hjerte, sjæl og sind
   med bøn og sang og sukke:
   Kom Jesus! Kom herind!
   Det er ej fremmed bolig,
   du har den dyre købt.
   Her skal du blive trolig
   i kærligheden svøbt.

(Elias Eskildsen Naur ca. 1690)
Hans Adolph Brorson 1732
Revideret af Grundtvig 1837
Revideret og forkortet af Hans Anker Jørgensen 2011
Melodi: Som DDS 125