Salme

Kirken har samlet os

  1. Kirken har samlet os, flag er på stang.
    Kom nu I gamle, syng med på en sang.
    Bind for de unge en blomsterbuket.
    Syng så det tungeste hjerte blir let.
    Blomsten af ungdommen fejrer vi her,
    dem, som vi elsker, præcis som de er,
    skabt af den kraft, hvorved verden fornyes,
    døbt til at leve som levende lys.
       Lykken er lang...
  2. Du, som har udviklet krop og forstand,
    frihed og kærlighed, kvinde og mand,
    fuldfør, vor skaber, som ødsler med håb,
    det du begyndte i fødsel og dåb.
    Vis os, vor evige Gud, hvad du vil,
    tid og talenter skal udnyttes til.
    Skænk os det kærlighedsliv som består
    mere end hundredetusinde år.
       Lykken er lang .....
  3. Driver den falske forfører sit spil,
    føler vi, alt går ad helvede til,
    vis os vort ansvar, Guds kærligheds tolk,
    kald os til samling i kirke og folk.
    Giv du os alle, til alt er forbi,
    lykken at leve på livets parti.
    Skriv os bag øret dit kærlighedsbud.
    Vær du vor sol, når solen går ud.
       Lykken er lang ...

Hans Anker Jørgensen 1987
Melodi og omkvæd: Som Kim Larsens 'Papirsklip', Højskolesangbogen nr. 139