Jeg kender en vingård

Jeg kender en vingård, den gode,
hvor livet er nådigt og smukt,
hvor faldne blir hjulpet på fode,
hvor alle talenter blir brugt.

Der yder enhver efter evne,
der nyder man efter behov.
Der sætter din mester dig stævne,
der gælder den højeste lov.

Der drikkes af godhedens kilde,
der slukkes den evige tørst.
Den største af alle blir lille,
den sidste af alle blir først.

Og ingen på gården har nødig
fortabt at slå tiden ihjel.
For der er kun den overflødig,
der spilder sit liv på sig selv.

I junglen er loven en anden,
der æder de store de små.
Der hvisker en nådesløs fanden:
“Lad falde, hvad ikke kan stå!”

Jeg kender en vingård, den gode,
hvor livet er nådigt og smukt,
hvor alle, der faldt er på fode,
hvor alle og alt bærer frugt.

Hans Anker Jørgensen 1990
Melodi: Som 'Augusthymne', Merete Wendler 1999