I denne søde juletid

1. I denne søde juletid
   skal man sig ret fornøje
   og bruge al sin kunst og flid
   Guds nåde at ophøje!
   Ved ham, som blev i krybben lagt,
   vil vi af al vor sjælemagt
   i Ånden os forlyste.
   Din lov skal høres, frelsermand,
   så vidt og bredt i verdens land,
   at jorden den skal ryste.
2. En lille søn af Davids rod,
   som også er Guds lige,
   for verdens synders skyld forlod
   sit lyse Himmerige.
   Det var for tungt at tænke på,
   at verden skulle under gå,
   det skar ham i hans hjerte.
   I sådan hjertens kærlighed
   kom han til os på jorden ned
   at lindre al vor smerte.
3. Vor tak vil vi frembære da,
   skønt den er alt for ringe.
   Hosianna og halleluja
   skal alle vegne klinge.
   Vi synger om Messias, som
   til verden som befrier kom
   for vores sag at føre.
   Vi synger om hans sejr og fred,
   så helvede må skælve ved
   vor julesang at høre!
4. Og blandes end min frydesang
   med gråd og dybe sukke,
   så skal dog sorg og kors og tvang
   mig aldrig munden lukke!
   Når hjertet sidder mest beklemt,
   da bliver glædens harpe stemt,
   at den kan bedre klinge.
   Og knuste hjerter føler bedst
   hvad denne store frydefest
   for glæde har at bringe.
5. Halleluja! Vor nat er slut!
   Hvem vil nu mere klage?
   Og hvem kan være sur og mut
   i disse højtidsdage!
   Syng højt i sky fra pol til pol:
   Halleluja, Guds Søn og Sol,
   Den Uudslukkelige
   er blevet vores bror i dag!
   Så bær mig ud engang herfra
   til ham i Himmerige!

Hans Adolf Brorson 1732 og 39.
Bearbejdet af bl.a. Grundtvig 1832 og 1855
Bearbejdet af Hans Anker Jørgensen 2011
Melodi: C.Balle 1855 til 'Et lidet barn så lysteligt'; Højskolesangbogen nr 224, Koralbogen nr. 125.

DDS 109 er her opdateret uden Brorsons døds-længsel  i slutningen, hvor ”jeg går herfra” er blevet til  ” jeg vil herfra/med ham til Himmerige”! Det vil jeg jo ikke - ikke endnu. Og jeg vil slet ikke synge det sammen med børn og unge mennesker.
- Hans Anker