Den yndigste rose er fundet

1. Den yndigste rose er fundet
   med ukrudt og torne forbundet!
   Fra haven i himmelen gro'de
   på jorden den dejligste pode.
2. Da vi, som var skabt til at bære
   små blomster og frugt til Guds ære,
   blev adskilt fra roden og kilden
   og blomsterne endte i ilden,
3. da lod Gud en rose opskyde
   og godhedens kilde frembryde!
   Og mennesker, tabt i det tomme,
   så Jesus og Gudsriget komme.
4. Ja vi, som var smarte og falske
   og ikke for alvor ku elske,
   fik roser hver morgen – og kraften
   fra krybben i stalden til aften.
5. Og alle vi dødsrigets gidsler
   så stive af rædsel som tidsler,
   vi så, og vi hørte ham sige:
   Tag mig! Og lad dem være frie!
6. Al verden nu burde sig fryde,
   i jubel og lovsang udbryde,
   men tit har vi slet ikke øje
   for rosen, der kom fra det høje.
7. Dog nede i rosernes dale
   der hører jeg Mesteren tale,
   og svarer: Du altid skal være
   min rigdom, min rose, min ære.
8. Lad verden kun alt fra mig tage,
   lad tornene rive og nage,
   lad hjertet kun dåne og briste,
   min rose jeg aldrig skal miste.

H. A. Brorson 1732
Bearbejdet af Hans Anker Jørgensen 2012-2013.
Melodi: Som DDS 122.

'Den yndigste rose er funden', DDS 122, opdateret.