Rim

Alting rimer i nat

  1. Alting rimer i nat
    Der er rim under månens
    højt hævede smil
    Der er rim på mit grånende
    skæg og min bil
    Der er rimfrost i luften
    på ruder og spejl
    Der er rim på fornuften
    på guder og fejl
  2. Alting rimer i nat
    Der er rim på min vintergæks
    bomstærke spyd
    Det er rim i mit vinterdæks
    motorvejslyd
    Der er rim på den vej
    der er kortest i nat
    Og på dig og på mig
    og på sort og på kat
  3. Alting rimer i nat
    Der er rim på de højder
    man før kaldte synd
    Der er rim hvor vi skøjter
    hvor isen er tynd
    Der er rim på min rus
    hvor blev timerne af
    Der er rim på det hus
    hvor du rimer mig af

Hans Anker Jørgensen
Melodi: Albert Madsen, Asnæs;
Keld Telen 2011.