Vær stille himmel, hav og jord!

1. Vær stille himmel, hav og jord!
   Vær stille præst, mobil og kor!
   Stands gråd og skrig! Stands klokkeklang,
   i mørket høres englesang!
2. Er huset koldt, er krybben tom,
   er magten kejserens i Rom,
   er alting mørkt og gudsforladt,
   der er dog englesang i nat.
3. En sang så stærk, skønt den er svag,
   at du blir fuld af velbehag,
   men kun i stilhed høres den,
   og kun til mildhed fører den.
4. Af mørket vokser sangen ud,
   de synger: Ære være Gud!
   Fra himlen daler sangen ned:
   Et barn er født! På jorden fred!
5. En stjerne over krat og stald
   forkynder lydløst kongens fald.
   Der hviskes i Jerusalem:
   Et barn er født i Betlehem.
6. I folkets dyb, i telt og skur,
   i fangekældre med  tortur,
   blir rygtet til en sang, et råb:
   Nu kom han, hele verdens håb!
7. Tre vise konger synger med:
   Et barn er født. På jorden fred!
   Hvad ingen videnskab har set,
   er nu i nattens mørke sket:
8. Den højes søn fra himlens slot,
   hvor alt er smukt og trygt og godt,
   er på sin store frierfærd
   ved Guds mirakel landet her.
9. Han ofrer alt for at befri
   os ud af angst og slaveri.
   Nu drikker han af moders bryst
   vidunderkraft til heltedyst.
10. Det barn vil kongen slå ihjel,
    for han tør ikke se sig selv
    i lyset af den kærlighed,
    som himmelprinsen kommer med.
11. Men, se den dreng, hvor er han kær!
    Nej, se hans fingre! Se hans tæer!
    Marias søn af himmelsk rod!
    Guds kærlighed i kød og blod!
12. Og Josef putter ham, se dér:
    Fra krybben frier han til enhver.
    Jeg kysser blidt hans lille fod,
    og engle synger i mit blod:
13. Nu er der håb, nu blir der kamp.
    Snart viger mørkets støvletramp.
    Snart raser kampen jorden rundt,
    den står imellem godt og ondt.
14. Fra jul til påske fører han
    sin frihedskamp i hjertets land.
    Hans våben er eksemplets magt,
    han gør det gode, han har sagt.
15. Og kampen står i hjertets muld
    imellem hvedekorn og guld,
    imellem mildhed og foragt,
    imellem sang og våbenmagt.
16. Han gør sig selv til vin og brød,
    til liv for mennesker i nød,
    til sol for Washington og Rom,
    til sang i os, hvis sjæl er tom.
17. En bøddel, der er hård og ond,
    må slå sig på sin egen mund.
    Af hjertets sten vil sangen frem:
    Et barn er født i Betlehem.
18. Og Sørens far, der tjente sit
    på andre menneskers fallit,
    betaler skat og punger ud,
    og synger: Ære være Gud!
19. Og loftets nisse, der var sær,
    og så en rotte i enhver,
    han koger grød af al sin ris      
    og deler rundt til Himlens pris.
20. Selv verdens ondskabsindustri
    blir standset af den melodi,
    der løfter op og sætter fri
    til virksomhed med godhed i.
21. Og Fanden råber i panik:
    ”Til helvede med den musik!”,
    så kejseren i dødens kval
    blir vækket af sin nattergal.
22. Og hver af os - som død og liv
    har skilt fra barn, fra mand, fra viv,
    fra far, fra mor - er budt som gæst
    til samme store julefest.
23. Det bedste er nu - i mit fald,
    med alt mit møg, min lugt af stald,
    min angst, mit sprog
    og mit begær:
    Han elsker mig sgu´, som jeg er.
24. Så syng mit hjerte, syng i kor
    med engle, himmel, hav og jord:
    Du Soles Sol, velkommen her!
    Den mørke nat forgangen er!

Hans Anker Jørgensen 2006
Melodi: Louise Adrian.

Findes i 'Frømandens Kys', Unitas 2006  

Indsunget af ”Fangekoret