Salmeanker

Alene i verden

Hans Anker Jørgensen — Fri, 18 Sep 2020 22:39:50 GMT

Alene i verden, det føler hun sig,
Maria, og tænker, nu svigter han mig,
min Josef, og smider mig ud som et skarn
og lader mig stene, for jeg er med barn.
Alene i verden er Josef, fordi
han elsker Maria, tar hendes parti
mod loven, mod bogen, mod fædrenes gud.*
Familie og venner, de fryser ham ud.
Alene i verden, det er de i nat,
Maria og Josef, stødt ud og forladt,
for Betlehems døre blev lukket med nej,
og tiden er inde, og barnet på vej.
Alene i verden blandt dyrenes skarn,
der føder Maria det dejligste barn:
Den højeste selv på det usleste sted;
en underfuld konge for frihed og fred.
Alene i verden i verdens år nul
begynder du her i et gudsforladt hul.
Mens tiden står stille til ære for dig,
er dødens marcherende hære på vej.
Alene i verden mod mørkets kolos,
mod Judas, Pilatus, Herodes og os,
besejrer du alle, som årene går,
og fylder nu mere end totusind år.
Alene i verden er du overalt,
i byer og lande som lys og som salt.
Du er i de nederste, nyfødte små.
Du er i den flygtning, der nu banker på.
Alene i verden kan du ikke dø.
Du lyser din fred på den natsorte sø.
Når menneskers døre er lukket for mig,
står stalddøren åben til livet med dig.

Hans Anker Jørgensen 1989.
Melodi: Som 'Away in a manger'

*: 5.Mosebog 22,20f.

Alle Guds elskede sønner og døtre

Hans Anker Jørgensen — Fri, 18 Sep 2020 22:35:31 GMT

Alle Guds elskede, døtre og sønner,
rejs jer og syng for de levendes Gud !
Rejs jer og syng, I som sukker og stønner,
syng både gråden og længselen ud.
Døren er åben fra døden til livet !
Fremtid og frihed og godhed er givet,
Halleluja, halleluja !
Angste, det er vi, og feje som fanden,
kolde og hårde som is og som stål.
Hårdt og brutalt er vort liv med hinanden,
andre er midler for egoets mål.
Hver gang vi udkonkurrerer en næste,
synger vi selvglade: Vi er de bedste !
Halleluja, halleluja !
Onde, det er vi, men du er den milde !
Godhed, min Gud, er dit middel og mål.
Golde får kræfter ved godhedens kilde.
Kolde får varme ved godhedens bål.
Godhed er sandheden, vejen og livet.
Godt er det liv, som den gode har givet.
Halleluja, halleluja !
God, det var Jesus, som sled og som slæbte,
god var hans gerning og gode hans bud.
God, det er Jesus, den bror, som vi dræbte,
han er forenet med godhedens Gud.
Han bryder brød i sit evige rige;
alle de stridende vil han forlige.
Halleluja, halleluja !
God, det er Ånden, som synger og stønner
i alle skabningers latter og gråd.
Godt skal I lytte, Guds døtre og sønner,
godt skal I lytte til sandhedens råd.
Dybt skal I drikke af vinen med Ånden.
Højt skal I juble af fryd efterhånden:
Halleluja, halleluja !

Hans Anker Jørgensen 1988,
frit efter Brorsons 'Guds igenfødte, ny-levende sjæle'.
Melodi: Som DDS 492.

Alting rimer i nat

Hans Anker Jørgensen — Fri, 18 Sep 2020 22:31:30 GMT

Alting rimer i nat
Der er rim under månens
højt hævede smil
Der er rim på mit grånende
skæg og min bil
Der er rimfrost i luften
på ruder og spejl
Der er rim på fornuften
på guder og fejl
Alting rimer i nat
Der er rim på min vintergæks
bomstærke spyd
Det er rim i mit vinterdæks
motorvejslyd
Der er rim på den vej
der er kortest i nat
Og på dig og på mig
og på sort og på kat
Alting rimer i nat
Der er rim på de højder
man før kaldte synd
Der er rim hvor vi skøjter
hvor isen er tynd
Der er rim på min rus
hvor blev timerne af
Der er rim på det hus
hvor du rimer mig af

Hans Anker Jørgensen
Melodi: Albert Madsen, Asnæs;
Keld Telen 2011.

Alting skabtes ud af intet

Hans Anker Jørgensen — Fri, 18 Sep 2020 22:25:59 GMT

Alting skabtes ud af intet,
lys og græs og 'kys mig blidt'.
Livets under ser vi plantet
mellem ild og iskold nat.
Vi er truet. Det gør ondt, at
døden rammer. Færdig! Slut!
Deraf angsten! Å, du milde!
Den gir frygt og mareridt
og den alles kamp mod alle,
der gør grusom og forladt.
Og dog midt i angst og kulde
ser vi: Livet, det er godt!
Gud har ikke skabt det intet,
som gør ondt på djævlevis.
Men den vingård, Noa planted
efter fuldført ark-sejlads,
blev en bro fra al slags ondt til
vinen med den bedste rus.
Til det vintræ, man som lille
podes på – i dåbens gys!
Det er stort, har plads til alle,
og dets blod gir gammeldags
kærlighed mod død og kulde
og en evig salig rus.
Du, som kom fra fjerne riger
med det mod, der ånder frit!
Tak for vinen i mit bæger!
Tak for lyset i min nat!
Tak fordi den magt, du bruger,
overvinder ondt med godt!

Hans Anker Jørgensen 2011
Melodi: Erling Lindgren 2011

Skærtorsdag B – Salme 116

Din browser understøtter ikke lydelementet.

Lyt til indspilningen her

Alt kommer væltende

Hans Anker Jørgensen — Fri, 18 Sep 2020 22:22:34 GMT

Alt kommer væltende hulter til bulter,
krige og krimier, småbørn, der sulter,
gamle, der glemmes, unge, der ældes,
byer der bombes, domme der fældes.
Gud, vis os vej i forvirringens time,
fri os fra mismodets rædselsregime.
Lækre reklamer med lokkende løgne
blænder de trætte fortravlede øjne.
Mennesker sælges, sællerter skrives,
smerterne dulmes, tanker fordrives,
Gud, vis os vej i forførelsens time,
fri os fra rævenes rædselsregime.
Ulvene taler for fri konkurrence,
driftige handelsfolk øjner en chance.
Unge og gamle, piger og drenge,
tror de kan købe lykken for penge,
Gud, vis os vej i fordummelsens time,
fri os fra ulvenes rædselsregime.
Livet forgiftes, luften forpestes,
volden og våbenmagten befæstes.
”Tænk på dig selv! – er, hvad tiden forkynder!
Skyd på din fjende, før fjenden begynder!
Gud, vis os vej i forbitrelsens time,
fri os fra høgenes rædselsregime!
Mennesker sulter, mens mad destrueres,
købekraft styrer, hvad der produceres.
Ansvar og nåde er glemte værdier.
Judas forråder sig selv for en tier.
Gud, vi os vej i fortvivlelsens time,
fri os fra pengenes rædselsregime!

Hans Anker Jørgensen,
Melodi: John Høybye i 'Tillæg til DDS', 1994 nr.872

Aftenbøn

August det er vellyst i ganer

Hans Anker Jørgensen — Fri, 18 Sep 2020 14:06:00 GMT

August det er vellyst i ganer
af saften fra solmoden frugt,
og fodbold på dugvåde baner
og badning i barndommens bugt.
Og stemmer, som ler og som kalder,
mens solen går ned bag et næs.
Og regn som af stjerner, der falder
og funkler i morgenens græs.
August, det er solskin og sommer
og torden og lydløse lyn,
og hvepse i pærer og blommer,
og rejser tilbage til by´n.
Og solbrunet hud under kjolen
og tankernes flugt i det blå.
Og børn der begynder i skolen
og lærer om A og om Å.
August, det er enden på legen,
på solbadning, sandslotte, skjul.
August, det er starten på vejen
fra juli og Cæsar til jul.
Du mærker i middagens hede
en brombærtorn dybt i dit kød.
Nu tærskes din rug og din hvede
til såsæd og males til brød.
August. Nr. 8. En kejser.
Det ottetal lægger du ned,
og ser, hvordan lysengle rejser
i nattens uendelighed.
Ja se! Sankt Laurentius* græder!
Ham rører de fattiges nød!
Du rækker ham kejserens klæder
og spiser det himmelske brød.
Og standser en stund for at bede
om kornmod, om mod til at dø
og leve som rug og som hvede,
som et af Guds kærligheds frø.
Du modnes, og snart vil du falde
i dybet, hvor livet forny´s.
I mørket, der favner os alle,
du taler med venner i lys.

Hans Anker Jørgensen 1999
Melodi: Som 'Jeg kender en vingård, den gode'.

Din browser understøtter ikke lydelementet.

Lyt til indspilningen her

Biler dytter, klokker ringer

Hans Anker Jørgensen — Fri, 18 Sep 2020 14:04:00 GMT

Biler dytter, klokker ringer,
tunge fjerntog bruser frem.
Under flag og svanevinger
kører busser ud og hjem.
Drager letter, duer lander,
her er latter gråd og leg.
Nogle ber og andre bander.
Ingen ånder uden dig!
Du, som opfandt trommehinden,
ambolt, hammer, mund og sprog,
ånd på os i sommervinden,
åben for os livets bog!
Gode Gud – med skaberkræfter,
som vi alle lever af,
og som vi kun aber efter,
sig i dag dit ”Effata!”
Jesus, som i ord og handling
viste os vor skabers sind,
tag os med i din forvandling,
luk os op, og luk os ind
i det liv, som aldrig standser,
og som heler sind og krop!
Åben alle vores sanser
med dit ”Sesam, luk dig op!”
Afslør alle onde løgne,
bank på angstens låste dør!
Gør os til de blindes øjne,
til de stummes talerør!
Giv os råd mod vold og smerte,
frihedshelt fra Golgata!
Find en plads i byens hjerte
for din fremtids ”Effata!”
Du, som gir os alle sanser,
giv mig mod, og giv mig fred!
Fyld mit hjerte, så det danser,
med din stolte ydmyghed!
Når de store klokker ringer,
og når mørket bruser frem,
bær mig da på stærke vinger
til dit evigt lyse hjem!

Hans Anker Jørgensen 1991
Melodi: Merete Wendler 1991

Bryder hele verden sammen

Hans Anker Jørgensen — Fri, 18 Sep 2020 14:03:28 GMT

Bryder hele verden sammen,
fryser hjertet, syder flammen,
er du helt til rotterne,
åndløs, som robotterne,
har du lyst til mer end trøst,
så sig: Slut med billig sprut !
Smag min vin, for den er god,
den gir sikker dansefod
uden tømmermænd som løn,
siger tømmermandens søn.
Er du én af tidens helte,
fastspændt i dit whisky-bælte,
lever du blandt spotterne,
tæt på bankerotterne,
har du magt og selvforagt,
så sig: Slut med billig sprut.
Drik min skål, på min recept,
den gir herlig selvaccept
til enhver, som tømmer den,
næsten uden tømmermænd.
Hver en tømmermandsdiscipel
siger: Denne vin er knippel.
Fest til Askepotterne,
tjenersind til drotterne,
kærlig hånd gir vinens ånd.
Derfor: Slut med billig sprut.
Jesu spiritus er god.
Den gir mening, mål og mod,
samt moralske tømmermænd
til enhver, som tømmer den.
I min fodvaskningskampagne
bliver vandet til champagne.
Alle undersåtterne,
alle på skafotterne
henter kraft i denne saft.
Derfor: Slut med billig sprut.
Denne akvavit er bedst,
den gør hjertet rent til fest,
den gir hjernen klar forstand,
siger Livets Tømmermand.

Hans Anker Jørgensen

Alternativ titel: Tømmermanden

Vise til Brylluppet i Kana og Fodvaskningen
Johannes 2,1ff. og 13,1ff

Den første rim

Hans Anker Jørgensen — Fri, 18 Sep 2020 13:57:20 GMT

Den første rim
på tag og kvist
den første frost
i sol fra øst
et åndepust et vrinsk af hest
et fly der fløjter ind fra vest
en engel vist
og ingen hast
og ingen præst fra superbedst
kun sol der stråler lyst og tyst
Den første rim
til sidst
Den første rim
den første frost
en morgenfest
et åndepust
oktobergæst fra ukendt kyst
en ro der synger klart og tyst
en engel vist
et enkelt must
et barneklynk et moderbryst
en solsort i den sidste rest
af årets
første rim
Et fuglefløjt
et morgenvrinsk
et gloria
på udenlandsk
en helt ubændig mystisk lyst
til takkesang i øst og vest
halleluja
halleluja
på filippinsk og norsk og spansk
et indisk ohm på ukrainsk
og ´Gud ske lov´
på svensk
En morgengæst
fra ukendt kyst
den første frost i sol fra øst
et lydspor fra en indre fest
Den første rim
til sidst

Hans Anker Jørgensen 2012
Melodi: Caroline Borello Lerche 2012 i 'Du siger det med blomster'.

Din browser understøtter ikke lydelementet.

Lyt til indspilningen her

Den klare sol går ned, stands op et øjeblik

Hans Anker Jørgensen — Fri, 18 Sep 2020 13:44:00 GMT

Den klare sol går ned, stands op et øjeblik!
I aftenrødens rum er lydløs, stor musik.
Min sjæl, vær rolig nu! Du ser hvad alle ved:
Døden står
og vinker, når
den klare sol går ned.
Den klare sol forsvandt i bedste sendetid.
Nu er der terror-, show- og "had din fjende"- tid.
Reklamer præker løs, men hvad er godt og sandt?
Køb et liv?
Vær positiv?
Den klare sol forsvandt.
Den klare sol gik bort. Nu rykker mørket frem
i dig og mig og det, vi kalder folk og hjem.
Vi kæmper hver sin kamp og kommer helt til kort
uden klynk
og uden ynk!
Den klare sol gik bort.
Den klare sol gav råd til alle jordens børn.
den er en hønemor, den er en kongeørn.
den lyste verden op med Jesu ord og dåd:
Når han bød
og gav os brød,
den klare sol gav råd.
Den klare sol gik ned i havets døbefont
og løftede os over dødens horisont,
fra frygt og had til tro og håb om kærlighed.
Os til trøst
og hjælp og lyst
den klare sol gik ned.
Du klare sol stå op med liv og kamp og fest
til dem i syd og øst - og os i nord og vest.
Gør skrift og tale sand. Giv kærligheden krop.
Lys i os!
Byd døden trods!
Du klare sol stå op!

Hans Anker Jørgensen 2009
Melodi: Som DDS 761, Schop 1642;
eller som 'Den klare sol går ned', Willy Egmose
i 'Salmer og sange i skole og kirke II', 2010.

Den yndigste rose er fundet

Hans Anker Jørgensen — Fri, 18 Sep 2020 13:29:20 GMT

Den yndigste rose er fundet
med ukrudt og torne forbundet!
Fra haven i himmelen gro'de
på jorden den dejligste pode.
Da vi, som var skabt til at bære
små blomster og frugt til Guds ære,
blev adskilt fra roden og kilden
og blomsterne endte i ilden,
da lod Gud en rose opskyde
og godhedens kilde frembryde!
Og mennesker, tabt i det tomme,
så Jesus og Gudsriget komme.
Ja vi, som var smarte og falske
og ikke for alvor ku elske,
fik roser hver morgen – og kraften
fra krybben i stalden til aften.
Og alle vi dødsrigets gidsler
så stive af rædsel som tidsler,
vi så, og vi hørte ham sige:
Tag mig! Og lad dem være frie!
Al verden nu burde sig fryde,
i jubel og lovsang udbryde,
men tit har vi slet ikke øje
for rosen, der kom fra det høje.
Dog nede i rosernes dale
der hører jeg Mesteren tale,
og svarer: Du altid skal være
min rigdom, min rose, min ære.
Lad verden kun alt fra mig tage,
lad tornene rive og nage,
lad hjertet kun dåne og briste,
min rose jeg aldrig skal miste.

H. A. Brorson 1732
Bearbejdet af Hans Anker Jørgensen 2012-2013.
Melodi: Som DDS 122.

Din browser understøtter ikke lydelementet.

Lyt til indspilningen her

'Den yndigste rose er funden', DDS 122, opdateret.

Der var engang en kejser

Hans Anker Jørgensen — Fri, 18 Sep 2020 13:23:39 GMT

Der var engang en kejser
med magtens gyldne glans.
Så langt som nogen rejste,
var verdens riger hans.
Guds Søn lod han sig kalde,
hans hær var over alt.
Når han et ord lod falde,
var fredens dage talt.
I kejsergudens dage
led jordens småfolk nød.
Protester, gråd og klage
blev kvalt med kors og død.
Vi frygtede ham alle
og lystrede hans bud.
Når han et ord lod falde
blev byer slettet ud.
Men da kom skabermagten
til syne i det små,
midt i det mørkelagte,
som ingen kejser så.
Maria fik en lille
i fåreflokkens skur,
og stjernerne stod stille
på himmelrummets ur.
Syng højt, I får og hyrder,
om himmelprinsens pragt.
Han bærer vores byrder
og bryder dødens magt.
Guds Søn vil vi ham kalde,
hans fred er over alt.
Når han blir alt i alle,
er mørkets dage talt.
Mit hjerte har en kejser
med kærlighedens glans.
Så langt som nogen rejser,
er verdensrummet hans.
Hans ord vil aldrig falde,
hans tid er evig lang.
Når han blir alt i alle,
blir al vor sorg til sang.

Hans Anker Jørgensen 1997.
Melodi: Som 'Jens Vejmand', Carl Nielsen 1905;
eller Merete Wendler 1999 i 'Kærlighedens Søn'.

Julesang

Der var engang en kongesøn

Hans Anker Jørgensen — Fri, 18 Sep 2020 13:16:24 GMT

Der var engang en kongesøn
i glædens gyldne rige.
Hans bolig var vidunderskøn,
hans lykke uden lige.
I rosengården hvid og rød,
hvor der er ingen tid og nød,
hvor alt er lys og varme,
i himmelseng på drømmeslot
der hvilede han trygt og godt
i kærlighedens arme.
Indtil han fra det fjerne så
med sine gode øjne
på verdens liv bag alt det blå,
på krig og sult og løgne.
Den dag han så en lillebror,
en søster og Guds grønne jord
forført, forpint, forgivet,
da bød han lykkeland farvel
og gik i krig mod Fanden selv
og gav sit liv for livet.
Snart går han rundt på land, i by
og spreder liv og glæde.
Man ser ham som en tordensky!
Man ser ham le og græde.
Han råber til de rige: ”Ve!”
og til de små i verden: “Se,
min rigdom skal I dele!”
Han rejser lammet livsmod op
og vækker liv i vissen krop.
Det hele vil han hele.
Han rider imod magtens by
som konge og som slave.
Hans følge jubler højt i sky:
Halleluja for Jahve!
De fatter ikke dybden i
det tjenersind, den sympati,
der er hans liv og lære.
De breder klæder på hans vej
og drømmer, li´som du og jeg,
om rigdom, magt og ære.
Vi ser ham i Jerusalem
om natten, dødsens bange.
Vi ser betjente liste frem
og tage ham til fange.
Vi ser ham under streng tortur,
vi ser ham stillet mod en mur,
vi ser dem slå og spytte.
De sidste venner falder fra.
Han dør forladt på Golgata
til ingen verdens nytte !
Til ingen verdens nytte ? Jo,
til hele verdens glæde !
Nu er han over alt, min tro,
selv her er han til stede !
Nu griber mig hans tjenersind.
Han tørrer tåren af min kind.
Han vækker håb i nøden.
Han gør sig selv til brød og vin,
til evig hjertemedicin
mod synden og mod døden.
Så når jeg ber min sidste bøn,
den ensomme og svære,
da ber jeg himlens kongesøn:
Tag hånd om mine kære!
Og råb hen over mørkets hav
til mig på randen af min grav
med al din kraft og varme:
Kom kun, min ven, jeg går med dig,
nu skal du hvile trygt med mig
i kærlighedens arme.

Hans Anker Jørgensen 1981 og 2008.
Melodi: Caroline Borello Lerche 2008;
eller som 'Et lidet barn så lysteligt'.

Din browser understøtter ikke lydelementet.

Lyt til indspilning 1 her

Din browser understøtter ikke lydelementet.

Lyt til indspilning 2 med fællessang her

Det er pinse, og rygterne siger

Hans Anker Jørgensen — Fri, 18 Sep 2020 13:01:57 GMT

Det er pinse, og rygterne siger,
vi er fulde af øl og af vin.
Der er tåber, der råber og skriger,
vi er fulde af løgn og latin.
Det er løgn, vi er fulde af glæde,
fordi sandhedens ånd er tilstede
med berusende, susende kraft.
Vi tror ikke, som om vi var gale,
på hvert ord i den hellige bog,
men vi hører Guds Helligånd tale
på alverdens forskellige sprog.
Og vi ser jo, at mørket, der truer,
bliver oplyst af sandhedens luer,
af befriende, brusende ild.
Det, der truer den jublende vrimmel
og hver menneskesjæl, der er til,
er den løgn, at min lykke og himmel
kan jeg skabe mig selv, hvis jeg vil.
Det, der lyser i brødet, der brydes,
det, der bruser, i vinen der nydes,
er Guds sandheds og kærligheds ånd.
Vi tror ikke på fri konkurrence
eller lykken på samfundets top.
Vi tror ikke, vi ejer en chance
for, at alle kan komme derop.
Men vi tror på, at toppen er nået,
når vi deler det liv, vi har fået,
når vi lever i Mesterens ånd.
Vi tror ikke, at den som forsynder
sig mod Ånden, kasseres af Gud.
Men vi ved, at hver morgen begynder
med den eviges kærlighedsbud:
Du er min, og min nåde forpligter
til at tilgive andre, der svigter,
til at elske din søster og bror.
Vi tror ikke, de elskende mødes
efter døden med hud og med hår.
Men vi tror på en dåb, hvor vi fødes
til et samliv, der aldrig forgår.
Det er livet med Jesus, vor mester,
der, forkastet af stormænd og præster,
er forénet i Ånden med Gud.
Vi tror ikke på himmelspektakler,
før Guds rige kan komme til os;
for det kommer i Åndens mirakler,
hver gang dødsmagt og løgn bydes trods.
Ja, det er her i Ånden, som læger,
som bevarer, befrir og bevæger,
og som intet kan skille os fra.
Vi ser sollyset glitre og glinse
over by, over land, over hav.
Lad os danse med solen ved pinse
i en kæde på slægternes grav.
Lad alverden forstå og erkende:
Her er sommer og sol uden ende.
Her er tro, her er håb, her er Gud !

Hans Anker Jørgensen
Melodi: Som Merete Wendler 'Hvem kan tro på en Gud, der er kærlig', nr. 4 i 'Kærlighedens søn';
Peter Arendt;
eller som Aksel Madsen, 'Det var ikke en nat som de andre'.

Alternativ titel: Pinsebekendelse.

Det er påske, men mennesker græder

Hans Anker Jørgensen — Fri, 18 Sep 2020 12:51:08 GMT

Det er påske, men mennesker græder,
det er ude med håb og med tro.
Det er påske, vi drikker og æder
for at finde lidt tanketom ro.
Det er påske med brækkede liljer.
Det er påske med knækkede viljer.
Der er mørke på menneskers jord.
Hvem kan tro på en Gud, der er kærlig,
efter krigenes dynger af lig.
Se de sultende børn og vær ærlig !
Hør de lidendes stønnen og skrig.
Her er hævntørst og rå konkurrence.
Her har kærlighed aldrig en chance.
Hvem tør sige for alvor: Jeg tror !
Selv om alle vil kalde mig tåbe,
vil jeg sige for alvor: Jeg tror !
Uden Gud var det slut med at håbe.
Uden Gud var vor fjende for stor.
Men den stærkeste magt her i verden
er os nær midt i nøden og smerten.
Det er kongen af korset, vi tror !
Vi tror ikke, at én i det fjerne
har iscenesat alt, hvad der sker.
Gud er ikke en hjerteløs hjerne,
der for sjov dræber småbørn og ler.
Nej, hvis jorden en dag står i flammer,
ved vi, Gud er, hvor bomberne rammer.
Det er kongen af korset, vi tror.
Vi tror ikke, at skaberen ligner
en diktator med prangende pragt.
Vi tror ikke på én, der velsigner
sine venner med rigdom og magt.
Hvad vi lærte langfredag omsider,
er, at skaberen lider og slider
for at frelse sin menneskejord.
Hvad vi tror, er, at menneskets skaber
er til døden forelsket i os.
Hvad vi tror, er, at dødsmagten taber,
når Guds kærlighed byder den trods.
Hvad vi ved, er, at én har begivet
sig i døden for os og for livet.
Det er Jesus på korset, vi tror.
Det er Jesus på korset, der sejrer
over had, over hævntørst og mord.
Det er kongen af korset, vi fejrer.
Det er kærlighedskongen, vi tror.
Han er ét med vor evige skaber.
Nu er døden den evige taber.
Det er det, vi bekender og tror.
Det er påske med blomstrende krokus.
Det er påske med latter og smil.
Vi ser Kristus stå op, hokus pokus !
Vi ser Gud narre døden april !
Det er påske med lysende liljer.
Det er påske med vågnende viljer.
Det er morgen på menneskers jord !

Hans Anker Jørgensen 1983 og 2002.
Melodi: Willy Egmose;
Merete Wendler;
Peter Arendt;
eller som Aksel Madsen, 'Det var ikke en nat som de andre'.

Alternative titler: Aprilsnar; Hokus pokus.