Fadervor! Selv kongerne må bukke!

1. Fadervor! Selv kongerne må bukke!
   Uden dig var alt det skønne ikke!
   Så hver en tænkende mand og kvinde
   må op fra bænkene og begynde
   at takke!
2. Blir et folk en tid så dumt i nakken,
   at vi kun har splid og tomt i snakken,
   skal koen, hesten og nattergalen
   og soen, blæsten og pukkelhvalen
   dig takke!
3. Tak for far og mor og børn og fester!
   Tak for liv og lyst og bror og søster!
   Og for Messias, som mod det falske
   skrev inden i os, at det at elske
   det koster!
4. Fadervor! Din moderkærlighed er
   rod til livets kraft og herligheder.
   Men river kraften sig fri af roden,
   er fanden løs midt i alt det gode
   på kloden!
5. Kræft og løgne kvæler sang og glæde.
   Had og tørke lægger lande øde.
   I grumme tider, når vi blir grimme,
   da ber vi sammen: Dit rige komme,
   du Gode!
6. Kongen* kom som tjener her til verden,
   for at vi skal leve; han er hyrden,  
   som med sin ånd gir de svage styrke
   og med sit ord kalder jordens stærke
   til orden.
7. Det at elske kostede ham livet!
   Som et hvedekorn blev han begravet!
   Men se, du kære: Din ven og frier
   står op med ære, som solen stiger
   af havet!
8. Tak, at han går med til verdens ende!
   Gud, send fred med ham til alle lande!
   Når mørkets magt gør os små og svage,
   giv mod og visdom til at forsage
   det onde!
9. Du var Gud - med lys, da alt var øde!
   Du er Gud – med liv, når vi er døde.
   Når det er slut her med rim og ordspil,
   så luk os ind der ved Himlens bord til
   din glæde!

Hans Anker Jørgensen 2012
- med tak til Peter Dass 1692 og dronning Ingrid 2000.
Melodi: Som 'Herre Gud, dit dyre navn og ære', DDS nr. 7 – norsk folkemelodi.

Skrevet -  med ”bim-bam-bum-rim” - til konfirmandtræf i Roskilde Domkirke november 2012