Der var engang en kejser

  1. Der var engang en kejser
    med magtens gyldne glans.
    Så langt som nogen rejste,
    var verdens riger hans.
    Guds Søn lod han sig kalde,
    hans hær var over alt.
    Når han et ord lod falde,
    var fredens dage talt.
  2. I kejsergudens dage
    led jordens småfolk nød.
    Protester, gråd og klage
    blev kvalt med kors og død.
    Vi frygtede ham alle
    og lystrede hans bud.
    Når han et ord lod falde
    blev byer slettet ud.
  3. Men da kom skabermagten
    til syne i det små,
    midt i det mørkelagte,
    som ingen kejser så.
    Maria fik en lille
    i fåreflokkens skur,
    og stjernerne stod stille
    på himmelrummets ur.
  4. Syng højt, I får og hyrder,
    om himmelprinsens pragt.
    Han bærer vores byrder
    og bryder dødens magt.
    Guds Søn vil vi ham kalde,
    hans fred er over alt.
    Når han blir alt i alle,
    er mørkets dage talt.
  5. Mit hjerte har en kejser
    med kærlighedens glans.
    Så langt som nogen rejser,
    er verdensrummet hans.
    Hans ord vil aldrig falde,
    hans tid er evig lang.
    Når han blir alt i alle,
    blir al vor sorg til sang.

Hans Anker Jørgensen 1997.
Melodi: Som 'Jens Vejmand', Carl Nielsen 1905;
eller Merete Wendler 1999 i 'Kærlighedens Søn'.

Julesang